Print side

Firenze er værd at besøge hele året rundt. Vil man gerne have byen lidt for sig selv, skal man komme om vinteren (november-februar). Selvfølgelig er det koldt, man skal have frakke og handsker på, det kan være regnvejr, men generelt er klimaet mildt og ofte findes disse flotte klare vinterdage med høj sol, hvor man sagtens kan sidde i læ udenfor og drikke kaffe på en af byens skønne pladser.

Foråret arriverer tidligt i Firenze, nogle år allerede i februar, hvor mimoserne springer ud. Det kan regne om foråret, så husk paraplyen, men klimaet er meget menneskeligt og våren er skøn i Toscana. Ved påsketid begynder højsæsonen for besøgende, som varer frem til slutningen af oktober. I maj og juni begynder sommeren at sætte ind og juli-august er meget varme måneder – i Firenze bør man bevæge sig rundt i skyggen og udnytte morgen- og eftermiddagstimerne. Med høsten i september er klimaet mere behageligt, det samme gælder oktober; husk dog igen paraplyen.

D. 6. januar begynder årets festligheder i Firenze med La Epifania. I Firenze opsættes et levende krybbespil foran Domkirken, hvortil De Hellige Tre Konger ankommer til hest med stort følge og optog efter at have redet gennem hele byen. Desuden kommer la Befana ”juleheksen” flyvende på kosteskaft til alle italienske hjem med slik og gaver til de søde børn samt kul til de slemme. La Befana benytter passende sin kost til at feje al julefestivitasen væk og så begynder skolen igen d. 7. januar.

I februar er det karneval; om søndagene op til selve karnevalsugen klædes børn ud til den daglige spadseretur og man kaster med konfetti på pladserne. I karnevalsugen spiser man traditionelt ”i cenci”, en slags søde klejner strøet med flormelis og er der festivitas på gader og stræder – igen med udklædte børn, konfetti og barberskum, som sprøjtes efter de forbipasserende.

D. 8. marts på kvindernes internationale kampdag er den obligatoriske blomstergave en mimose.

D. 19. marts er det San Giuseppe (S. Joseph), hvor man nyder ”le fritelle”, små friturestegte risklattekager.

D. 1. april er selvfølgelig dagen for aprilsnar, der kaldes pesce d’aprile og man kan købe chokolade formet som fisk i sølvpapir.

Påsken - Palmesøndag går man til messe og får en velsignet olivengren (symbol på fred) med sig hjem. Skærtorsdag og Langfredag er helligdage for kirken, men ikke for staten (to adskilte størrelser), ergo er alle butikker mv åbne. Langfredag opsættes et stort passions-spil i Grassina lige udenfor Firenze.
Selve Påskedag finder ”Lo Scoppio del Carro” sted – en af de allervigtigste fiorentinske traditioner: Il Carro ”vognen” er en stor trævogn med en kæmpe opsats i træ fyldt med fyrværkeri. Den fornemt dekorerede vogn følges gennem alle byens gader af et stort optog med historiske renaissance-kostumer, trommeslagere, flag-kastere mv helt frem til pladsen mellem Domkirken og Dåbskapellet, hvor de gyldne døre bliver åbnet (kun til Påske). Også de centrale døre til Domkirken åbnes og fra højalteret er udspændt en line, der fæstnes til toppen af ”il Carro”. En mekanisk due antændes af de hellige sten (som Pazzino dei Pazzi hjembragte fra Jerusalem i forbindelse med det første korstog), duen flyver afsted og rammer ”il Carro”, der eksploderer med knaldperler og flag, som folder sig ud fra opsatsens top.

D. 25. april er Italiens befrielsesdag fra Anden Verdenskrig. I virkeligheden indtog de allierede Firenze i august 1944, men dette er datoen for befrielsen af hele den italienske halvø.

D. 1. maj var engang begyndelsen til Calendimaggio; forårsfester i stor stil, som idag huskes ved det komunale teaters Maggio Musicale. Idag er denne dag jo den internationale arbejderdag, som er fridag, men sandelig også kampdag med optog, demonstrationer og røde faner.

Til Kristi Himmelfartsdag kan man besøge Cascine-parken til ”La Festa del Grillo” – fårekyllingsfesten. Engang fangede man fårekyllinger om foråret for at undgå, at disse forgreb sig på afgrøderne. Senere blev det til årets skovtursfest, hvor børnene fangede sig en fårekylling til at holde i et lille bur. Idag er der ikke så mange fårekyllinger at finde i Cascine-parken, så man kan købe sig til en mekanisk een af slagsen i bur. Trods det faktum at hovedpersonen ikke deltager, er fårekylling-festdagen om søndagen til Kristi Himmelfart dog stadig at finde i parken med stort marked og skovtursgæster.

D. 23. maj er årsdagen for bodsprædikanten Savonarolas dystre endeligt i 1498. Her finder possesion med nedlæggelse af blomsterkrans på Piazza della Signoria, hvor munken blev brændt, sted.

D. 2. juni er Republikkens Dag i hele Italien.

D. 24 juni - Johannes Døberen er Firenzes skytshelgen, så den 24. juni er dagen for det store optog med historiske kostumer, trommeslagere og flag-kastere. Det er også dagen for finalen af ”Il Calcio Storico” den historiske fodboldkamp. Dette traditionelle boldspil, hvor alle kneb gælder, er en turnering mellem Firenze fire kvarterer; San Giovanni, Santa Croce, Santa Maria Novella, Santo Spirito. Turneringen finder sted på pladsen foran Santa Croce kirken, og er en noget voldsom, men meget folkelig, farverig og fornøjelig oplevelse. Firenzes skytshelgen hilses med et gigantisk fyrværkeri over Arnofloden om aftenen.

Juli og august er ferietid – mange restauranter, barer og butikker holder lukket på skift ofte 14-dages tid ad gangen.

D. 10. august er er San Lorenzo dag og på pladsen foran kirken indviet til denne helgen afholdes stor fest med lasagne og vandmelon til alle. Og der tælles naturligvis stjerneskud på august-nattehimlen.

D. 15. august er ”Ferragosto”, hvor stort set alle forretninger olign er lukkede. Egentlig de gamle romeres ”feriedag i august”, der bliver adopteret af kirken som Mariæ Himmelfartsdag. Meget profant kan man også kalde det ”den store badedag”, da alle Italiens strande forvandles til een stor vandkamp.

D. 7. september om aftenen er der fest i Firenze, ”La Rificolona”, hvor børn går i parade med papirslygter frem til Santissima Annuziata-pladsen, mens man synger ”Ona, ona, ona, ma che bella rificolona, la mia la cia i fiocchi, la tua la cia i pidocchi...” Traditionen stammer fra svunden tid, hvor bønder fra oplandet tog ind til Firenze til Mariæ fødselsdag (d. 8. september). Det var en lang rejse, hvor man ankom trætte ud på aftenen med lygter til at lyse for sig. De fiorentinske unge mennesker morede sig med at gøre nar af især bondekonerne (”le rificolone”) og skyde med pusterør, så lygterne gik itu. Denne børnefest var gået i glemmebogen, men har fået stærk renaissance indenfor de sidste par år.

D. 8. september er Mariæ fødselsdag med gudstjenester viet til jomfruen, især i Domkirken, der netop blev grundlagt på denne dato i 1296. Kun denne ene dag om året er det muligt at bestige Domkirkens balaustre.

I september løber også vinhøsten af stablen med høstfester i alle de små vinbyer i bakkerne omkring Firenze.

D. 1. november er Ognissanti ”Allerhelgeners dag”, en vigtig helligdag alle steder i Italien. Dagen efter er det derimod I Morti ”De døde dag” med obligatorisk besøg på kirkegården. Til dette formål er den traditionelle blomst Crysantenum; brug den aldrig som blomster-gave i Italien.

D. 6. november ”frigives” den nye vin, Il Vino Novo, til salg – den nydes i selskab med ristede kastanjer.

D. 30. november er La Festa della Toscana, hvor man fejrer, at Toscana var den første stat i verden, der i det 18. århundrede ophævede dødstraffen, men samtidig ved møder, manifestationer olign husker på, at denne uskik desværre stadig er at finde mange steder i verden.

December er selvfølgelig juletid – der findes i ugen op til jul mange koncerter og manifestationer samt julekrybber i kirkerne, hvor barnet lægges i ved midnatsmessen til jul. Selve julen fejres traditionelt d. 25. december og i dagene frem til nytår med store mængder vin og mad – typisk er at spise fisk d. 24. om aftenen og ellers fx suppe med tortellini, svineskank med linser og selvfølgelig panforte. Til januar sørger juleheksen så for at ryde af.